En lille hilsen fra Bilbao

28.07.07 | 14:20 | Tim

Joachim havde jo lovet at vi ikke videobloggede denne gang, men saa var der jo en videostander foran Guggenheim i Bilbao. Vi beklager.
Se video.

UPDATE 08.09.07 - Joachim
Videoen var pakket ind i en eller andet åndsvag player, som ihvertfald ikke virkede på Mac .
Jeg har fået hevet filmen ud så den kan ses af alle. Så nu er der ingen vej uden om - heller ikke for Rasmus og hans Firefox. Opleve tosserne i Bilbao:

Livstegn

28.07.07 | 14:02 | Tim

Saa fandt vi endeligt en internet café.
Det har ikke vaeret muligt at faa blogget undervejs, da der har vaeret temmelig langt mellem byerne her, og stort set ingen internet adgang.
Vi fylder historierne paa naar vi kommer hjem, men der nogle friske billeder.

Morgenstund har guld i mund

21.07.07 | 18:56 | Tim

Jeg havde sovet som en sten hele natten og vaagnede af mig selv. Salen var moerk paa grund af de tilskoddede vinduer, og jeg antog at klokken var omkring seks.

Jeg havde maaske vaeret vaagen i en halv time, da doeren gik op, og vores hospitalero kom ind.

Han gik direkte over til et musikanlaeg og taendte for noget ikke synderlig blidt klassisk musik. Nu var alle vist vaagne.

Hvis ikke, saa var de det med sikkerhed, da rummet kort efter blev oplyst af 7000 neonroer, og Eduardo gik rundt til alle og hilste godmorgen paa adskellige sprog.

Eduardo - vores ven

21.07.07 | 18:47 | Joachim

Alberguet i San Sebastian braendte ned sidste aar.
Det vidste vi selvfoelgelig ikke, saa i indlogerede os bare paa det albergue vi fandt i San Sebastian, efter at have gaaet langs stranden et par kilometer.

Alberguet mindede ret meget om gymnastiksalen paa en skole.
Det var det saa ogsaa.
Vores hospitalero paa stedet hed Eduardo, og det var ham der fortalte at det rigtige albergue var braendt og at dette her var et midlertidigt sted og at det var en engang sidste aar da en busfuld af unge fodboldspillere ankom og at de var igang med at bygge et nyt albergue (ikke fodboldspillerene altsaa) og i det hele taget talte Eduardo ret meget…

Naar man ankommer til saadan et sted saa er man traet. I foedderne. Og hovedet er tomt.
Naar saa sadan en faetter som Eduardo taler og taler saa kan man godt blive lidt…irritabel. Hvis man hedder Joachim.
Specielt naar hospitalero efter 20 minutters snakkken, spoerger om vi vil ha et bad inde vi taler videre?!
Meget beteanksomt, men nej - vi vil egentligt bare i bad og saa ud og shoppe nogle klip-klapper.
Udsigt til San Sebastian

Se - hér viste Eduardo taender og var fantastisk; han forlod sin pind og fulgte os 500 meter op i bydelen og ind i en skobutik.
Ingen klip-klapper som vi kunne li’ dér.
Saa fulgte han os hen i en anden skobutik, men maate saa ogsaa undskyldte sig, fordi han mente at han lige maatte tilbage til pinden og se om der var kommet gaester…

Summa Summarum - Tim og jeg fik vores klip-klapper - og hold da kaeft hvor er saadan nogle aandsvage at gaa i!
Men hey - jeg er en glad mand der nu lufter taeer efter dagens strabadser.
Takket vaere Eduardo - som viste sig at vaere en fantastisk dejlig mand med en glimrende humor, naar foerst hans engelskkundskaber blev varmet op.

Foerste etape

21.07.07 | 18:40 | Tim

Dagen startede kl. 6, hvor Felix boed paa kaffe og kiks, breakfast basic stod der paa en seddel. Vi nappede bare en kop kaffe, eftersom vi begge var ivrige efter at komme afsted. Vi var jo kommet for at gaa!

Og det kom vi til. Allerede paa denne foerste etape kunne vi konstatere, at El camino del norte er smukkere, mere oede og vaesentlig mere udfordrende en el camino francés.

Op og ned ad mere eller mindre stjele bjerge, til tider paa smalle stier, men naesten hele tiden en fantastisk udsigt.

Da vi omsider kom over toppen af det sidste bjerg paa dagen etape, blev vi moedt at et fantastisk syn.

Udsigt til San Sebastian

Vi var enige! Efter en kort men haard nedstigning, blev efterfulgt af en iskold cola og en soppetur paa stranden.

Herefter gik turen igennem byen til et albuerge, som ligger i udkanten af San Sebastian.

Ankommer til Irún

21.07.07 | 18:00 | Tim

Efter en flyvetur, eller rettere to, som syntes uendelig lange, ankom vi til San Sebastian lufthavn kl. 19.
Da der kun var 5 km til Irún gik vi, traditionen tro, ind til byen for at finde et albuerge, hvor vi kunne hvile ud inden egentlige start.

Efter at have staaet og studeret et lokalt kort over byen, moedte vi den saedvanlige spanske hjaelpsomhed, i form at en aeldre dame, som fulgte os paa vej. Hun skulle vist alligevel den vej.

Det et lille albuerge med omkring 12 sovepladser, indrettet i en lejlighed og styret venlig, men bestemt af Hospitalero’en Felix.

Så går vi til den igen

18.07.07 | 14:34 | Tim

Igen i år vil Joachim og undertegnede, bruge lidt af sommeren på Nordspaniens støvede veje.
Denne gang bliver det den nordlige rute “Camino del norte”, også kendt som “Camino de la costa”, som danner rammen om vores vandring. På 12 dage vil vi gå de ca. 260 kilometer fra Irún til Santander.

Vanen tro, vil vi blogge vores oplevelser og smide billeder op, til forhåbentlig stor moro for vores kære læsere.

Belært af sidste års dyrtkøbte erfaringer med lavpris flyselskaber, tager vi med Spanair til Madrid, og derfra videre til San Sebastian, som er blot 5 km. fra vores udgangspunkt Irún.

Så i morgen sætter tosserne atter kursen mod det spanske.

Hasta luego.

Ruteprofil

02.10.06 | 21:16 | Tim

denne camino planner kan man lave en profil af sin rute i bedste Tour de France-stil.

Ruteprofil

Et par afsluttende bemærkninger

22.09.06 | 11:19 | Tim

Turen har været en stor oplevelse for mig.
Der har været stunder i eftertænktsomhed, stunder hvor vi har snakket, stunder hvor vi har grinet til vi næsten tissede i bukserne, og lange stunder hvor hovedet har været helt tomt.

Jeg tror at caminoen sætter sig i én. Oplevelsen af at lægge hele sit liv på hylden for en tid, og udelukkende fokusere på vejen, sin krop og det næste stop.
Oplevelsen af at være del af et fællesskab hvor målet er det samme, men udgangspunktet og motiverne til at gå caminoen er meget personlige.
Man møder og snakker med andre pilgrimme, kender deres nationalitet og byen hvorfra de startede, men sjældent deres navn. Det syntes så ligegyldigt.

Det er i hvertfald ikke sidste gang jeg går El camino de Santiago.

Til slut vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke dem derhjemme, som har gjort det muligt for mig at få denne oplevelse.
Dorte for at tage sig af ungerne, og for at have ledt mig på sporet af denne rute.
Min arbejdsgiver for at give lov til at holde ferie uden nærmere defineret afslutningsdato.
Og selvfølgelig min dejlige kæreste, for at give mig plads til at gøre dette.

Tak til alle Jer som har fulgt med. Jeg håber det har været sjovt, og måske lidt inspirerende.

Afslutning i katedralen i Santiago

19.09.06 | 12:00 | Joachim

Klik for at afspille
(35 mb - mov/QT)