Den laengste dag

Det var ikke koldt men regnede lidt, da vi startede ud fra klosteret ved 6.30 tiden.

Omkring frokost ankom vi Sarria, som var en stoerre by med meget larm.
Vi spiste lidt, fandt et sted hvor vi kunne uploade de seneste billeder, og skyndte os saa videre.

Vi ville tage den med ro. Joachims achillesene skulle have lidt ro og mit hoejre knae var begyndt at goere ondt, saa vi satte Barbadelo som dagens maal.
Dette maal blev hurtigt aendret. Jeg havde koebt et stoettebind til knaet, Joachim havde ingen smerter, og Ferreiros laa ved 100 km maerket. Det ville vaere et godt sted at stoppe og slutte af med en kold øl.

Vi naaede da ogsaa 100 km stenen og Ferreiros med lidt oemme foedder, og jeg kunne maerke mit knae igen. Men refugiet var fuldt, saa vi kunne se frem til at laegge 9 km oveni de 27 vi allerede havde gaaet, for at naa til Portomarin.

Saa med en god portion vilje, og et par 600 mg Ibuprofen tabletter naaede vi byen ved 21-tiden.
Vi var enige om at beloenne os selv med en overnatning paa hotel og et par cervezas - de bedste vi nogensinde har smagt!

| øl, fødder, ferreiros, hotel, knæ, portomarin, refugium, sarria