Eduardo - vores ven

21.07.07 | 18:47 | Joachim

Alberguet i San Sebastian braendte ned sidste aar.
Det vidste vi selvfoelgelig ikke, saa i indlogerede os bare paa det albergue vi fandt i San Sebastian, efter at have gaaet langs stranden et par kilometer.

Alberguet mindede ret meget om gymnastiksalen paa en skole.
Det var det saa ogsaa.
Vores hospitalero paa stedet hed Eduardo, og det var ham der fortalte at det rigtige albergue var braendt og at dette her var et midlertidigt sted og at det var en engang sidste aar da en busfuld af unge fodboldspillere ankom og at de var igang med at bygge et nyt albergue (ikke fodboldspillerene altsaa) og i det hele taget talte Eduardo ret meget…

Naar man ankommer til saadan et sted saa er man traet. I foedderne. Og hovedet er tomt.
Naar saa sadan en faetter som Eduardo taler og taler saa kan man godt blive lidt…irritabel. Hvis man hedder Joachim.
Specielt naar hospitalero efter 20 minutters snakkken, spoerger om vi vil ha et bad inde vi taler videre?!
Meget beteanksomt, men nej - vi vil egentligt bare i bad og saa ud og shoppe nogle klip-klapper.
Eduardo

Se - hér viste Eduardo taender og var fantastisk; han forlod sin pind og fulgte os 500 meter op i bydelen og ind i en skobutik.
Ingen klip-klapper som vi kunne li’ dér.
Saa fulgte han os hen i en anden skobutik, men maate saa ogsaa undskyldte sig, fordi han mente at han lige maatte tilbage til pinden og se om der var kommet gaester…

Summa Summarum - Tim og jeg fik vores klip-klapper - og hold da kaeft hvor er saadan nogle aandsvage at gaa i!
Men hey - jeg er en glad mand der nu lufter taeer efter dagens strabadser.
Takket vaere Eduardo - som viste sig at vaere en fantastisk dejlig mand med en glimrende humor, naar foerst hans engelskkundskaber blev varmet op.

Ankommer til Irún

21.07.07 | 18:00 | Tim

Efter en flyvetur, eller rettere to, som syntes uendelig lange, ankom vi til San Sebastian lufthavn kl. 19.
Da der kun var 5 km til Irún gik vi, traditionen tro, ind til byen for at finde et albuerge, hvor vi kunne hvile ud inden egentlige start.

Efter at have staaet og studeret et lokalt kort over byen, moedte vi den saedvanlige spanske hjaelpsomhed, i form at en aeldre dame, som fulgte os paa vej. Hun skulle vist alligevel den vej.

Det et lille albuerge med omkring 12 sovepladser, indrettet i en lejlighed og styret venlig, men bestemt af Hospitalero’en Felix.

Tosserne naede Santiago

18.09.06 | 14:23 | Tim

Saa er vi naet vi frem til Santiago de Compostela.
Vi har faaet stemplet pas, udleveret diplomer og booket flybilletter.
Vi forventer at ankomme til CHP onsdag kl. 15.10 med Iberia IB3304, hvis nogen skulle have lyst til at hente os - i Terminal 2.

Nu skal vi have et bad og en iskold cerveza.

Hullerne i historien bliver udfyldt senere.

Alene til Samos

14.09.06 | 14:00 | Tim

Det var koldt, moerkt og taaget da tog afsted.
Vi maate tage regnslag paa for ikke at blive kolde paa brystet.

Ved ankomsten til Triacastela var foerste prioritet at finde en laege til Joachims ben, hvilket lykkedes med lidt lokal hjaelp.
Der var foerst tid kl. 13.30, saa vi spiste morgenmad og aftalte at moedes i Samos senere paa dagen.

Jeg koebte mig en vandrestav, og begav mig afsted uden min foelgesvend.
At gaa alene var fint nok, men ved ankomsten til klosteret i Samos, foelte jeg mig temmelig ensom.

Refugiet paa klosteret var endnu ikke aabent, men jeg fik love at smide min rygsaek, og kunne saa komme igen en time senere. Tid til kaffe og skrive et par postkort.

Efter at have skrevet mig ind, lagde jeg mig paa sengen og hvilede benene. Spekulerede paa om Joachim kom tilbage med en melding om at vaere noedt til at tage hjem. Sov lidt.

Glæden ved de små ting

10.09.06 | 15:30 | Joachim

Saa landede vi endeligt i Molinaseca.
Foerste syn: vand!
Rigtigt, aegte loebende vand i rigelige maengder.
En bred kilde-flod loeb igenenm byen og vi styrtede over en bro ned paa en graesplaene hvor vi smed fodtoejet og dyppede de let opsvulmede og meget varme syrebasser i floden (den bedste vi nogensinde har dyppet dem i).

Ok, vandet var koldt.
Efter et par minutter hvor vi har staaet og lignet et par beskidte pilgrimsidioter blev det rigtigt koldt og saa begyndte det at goere ondt i foedderne paa en ny og spaendende maade.

Derfor var vi noedt til at smide os i graesset i solen og bare nyde livet.

Pilgrimstilvaerelsen er slet ikke saa ringe.
Smaa ting begynder at faa stoerre og stoerre betydning - og 20 minutter i graesset mens foedderne toerrer og kommer sig ovenpaa 25 km er en af de smaa ting der bliver store.

Ankomst til Leon

06.09.06 | 23:30 | Tim

Vi ankom til Leon kl. 23.30, hvilket betyder at refugierne er lukkede, saa efter at have tjekket katedralen ud og faaet os en lokal “cervesa” (øl) - den bedste vi nogensinde har smagt, fik vi et vaerelse paa et hostal.

Jeg glemte lige…

06.09.06 | 17:30 | Tim

Da vi steg ud af flyet i Valladolid, blev vi ramt lige i smasken med 34 graders varme. Det er f… varmt.

Saa kom vi til Spanien

06.09.06 | 17:00 | Tim

Hverken Joachim eller jeg er skide gode til at planlaegge, saa vi havde selvfoelgelig ikke overvejet hvordan vi skulle komme videre fra, den meget lille, Valladolid lufthavn.
Prisen for denne manglende evne var at vi, ifoelge herren i informationsskranken, som vist var ansat af busselskabet Aena, skulle booke saeder paa den direkte bus til Leon.
Ud af tre afgange den dag, kunne vi foerst faa plads paa den sidste, kl. 23.15.

Vi bookede pladsen, men gad ikke vente 6 timer i lufthavnen, saa vi besluttede at varme op til caminoen, ved at gaa de 11 km ind til Valladolid, og se om vi kunne komme videre med tog derfra.
Vi kunne trods alt naa at tage en taxa tilbage til lufthavnen, hvis intet andet var muligt.

Yderligere 4 km inde i byen fandt vi omsider banegaarden, og ankom et kvarter foer det direkte tog til Leon afgik.
Der var lige tid til en bocadillo og en cola.

Vejen til Valladolid: