Skal Joachim have sat sit ben af?!

14.09.06 | 13:30 | Joachim

…eller hvad?!

Efter afgangen fra Fonfria del Camino stod det ret klart for mig at jeg max kunne gaa 10 kilometer uden at det skulle ende med at mit venstre ben skulle saettes af (hvem siger at maend er overdramatiske naar de er syge?!).

Achillesenen gjorde ret ondt og en del af min fod var svulmet ret meget op - betaendelse.
Efter at have faaet en aftale i (laege)hus i Triacastela aftale Tim og jeg at han skulle gaa videre til klosteret i Samos alene og saa ville jeg komm humpende efter ham naar laegen havde gloet paa min fod. Det var endog paa tale at jeg skulle tage bussen til Samos hvis det blev for sent eller hvis jeg var blevet erklaeret invalid.

Saa galt gik det nu ikke; i laegehuset fik jeg tip-top behandling af to kvindelige laeger paa én gang. Den ene kunne ikke tale engelsk saa den anden traadte til og oversatte.
De sagde indledningsvis at jeg skulle holde mig i ro i nogle dage…og saa spurgte de mig bagefter om jeg virkeligt havde taenkt mig at holde mig i ro.
Det havde jeg naturligvis ikke, og saa grinede de indforstaaet (aandsvage pilgrimme) og gav mig omhyggeligt gav 3x bandage paa, og jeg forlod laegen som en glad mand.
I regnvejr.

Og saa gik det ellers over stok og sten til Samos. Bandagen stoettede virkeligt godt…og saa skal man jo heller ikke underkende ‘barn faar plaster paa og leger videre’-effekten…

Turen til Samos var smuk og jeg var i fantastisk humoer.
Men da jeg kom frem kunne jeg ikke finde indgange til klosteret som alberguet skulle i, og jeg maerkede savnet af min makker. Ingen sparring dér.
Jeg fandt dog indgangen - og Tim.

Twin Peaks - nu med Lars Hjortshøj

13.09.06 | 16:00 | Joachim

Efter at have shoppet lidt &%$# souvenir i turistfaelden O Cebrerio, saa gik det nedad.
Og det gjorde nas. Paa mig ihvertfald.
Syv dage og 180 kilometer stort set uden smerter i muskler og saa *bam* - min achillesene paa venstre ben begynder at goere voldsomt ondt.

Da vi kom et godt stykke dernedaf saa rendte vi paa byen Alto del Poyo.
Den bestod af to bygninger - et albergue/bar og et hotel.
Stedet mindede voldsomt meget om et truckstop saa vi nakkede en kop kaffe mens det regnede - og mens jeg oemmede mig i lange baner.

Heldigvis laa der et overnatningssted tre kilometer laengere fremme i byen Fonfria del Camino.
Alberguet hed ‘A Reboleira’ og udadtil lignede det et standard betonhus.
Men da vi kom indenfor, saa var det som at traede ind i et afsnit af Twin Peaks; bjaelkehytte-look med trae allevegne og med et stort cirkulaert rum i midten kranset ind af traestolper.
Virkeligt syret. Og vejret udenfor der bestod af smaaregn og masser af taage hjalp til med stemningen.

Tim og jeg laa og stenede i vores senge omkring kl. 20.15, da en af fyrene fra alberguet (han lignede totalt Lars Hjortshoej) droenede ind i soverummet og spurgte om vi skulle ha’ mad med?!
Det skulle vi - og saa blev vi koert 50 meter i hans bil hen til et typisk, rundt Gaellisk hus der fungerede som festsal.
Hér stod den paa en slags saltede fisk. Altsaa - smaa fisk som var saltet og toerret med hud og haar.

Turistfaelden paa bjerget

13.09.06 | 12:00 | Tim

Det var koldt og taaget, vores sko og vasketoejet var stadig vaadt da vi drog afsted.
Til en afvaeksling havde vi faaet morgenmad inden vi drog afsted, saa vi var ved godt mod.

Det gik stort set kun opad, og Joachim begyndte at faa smerter i achillesenen.
Paa toppen laa en gammel kirke og en lille klynge huse som udgjorde den lille by O Cebrerio.

Udover restauranterne var der et par souvenirbutikker, hvori Joachim glemte alt om daarlige ben og legede turist i tyve minutter.
Om ikke andet bleve tegnebogen lidt lettere.