I dag er det min mors foedselsdag, og selv om jeg ikke kan vaere med, skal hun have en hilsen paa dagen.

Saa hvis du faar forvildet dig herind, saa haaber jeg at du faar en god dag, og at den oevrige familie kommer og fejrer dig.

Et stort knus og hjertelig tillykke herfra.

Vi er nu kommet til bunds i vores noter, og haaber at i vil nyde vores smaa historier hjemme i Danmark.

Der gaar vist et par dage inden vi faar mulighed for at blogge igen.

Hej saa laenge.

- de glade peregrinos

Efter morgenkaffen hos Socorro og vagtskiftet med de to midaldrende polske kvinder, begav vi os paa vej mod Orbigo.
Vores oprindelige plan var at gaa de cirka 12 kilometer paa vores totalt smaderede foedder, saa da vi naaede frem satte vi os paa torvet i skyggen under et trae og rodede med vores bentoej.

Lidt laengere nede af gaden var et albergue - refugium, vandrerhjem…kald det hvad du vil - og de havde Internetadgang!
Tim og jeg satte os til at oploade billeder fra kameraet og skrive loes paa bloggen mens Mike Oldfield anno 1981 droenede ud af hoejtalerne.
En meget stressende oplevelse, men damen i receptionen noed musikken saa vi naennede ikke at slukket for skidtet selv om musikanlaegget stod i det rum vi sad i.

Nu skal ingen komme og sige at det kun var vores foedder den var gal med; Tim havde klaget over en heftig muskelspaending/krampe/forstraekning/gammelmandssyndrom i sin venstre hofte, saa efter at have brugt to timer paa at oploade billeder og blogge og lytte til Oldfield, gik vi paa jagt i Orbigo efter et apotek (som havde aabent…folk hernede holder fri mellem 14- 17 hvor de ligger og stener - og det kunne vi godt laerer noget af)…

Naamenaltsaa - vi fandt et apotek og Tim fik koebt noget creme fuld af Ibuprofen som tilsyneladende fik hans hofte til at blive god igen…og saa syntes han pludselig at de 12 kilometer til Orbigo sguda var alt for lidt og vi kunne da sagtens gaa laengere og paa denne her maade naaede vi jo ikke end skid!

Saa er der hul igennem fra Spanien.
Vi vil blogge naar vi komme til det, men vi vil aendre datoen paa indlaegget saa det passer med det tidspunkt hvor oplevelsen har fundet sted.
Ens slags fake liveblogging hvor vi jonglerer med datoerne som Gud har skabt dem…
Saadan er vi.

Vi goer det saadan fordi bloggen her ogsaa fungerer som faelles hukommelse for os - en slags dagbog paa nettet (sic!).