Nat i albergue del Twin Peaks

14.09.06 | 6:00 | Tim

Underlig nat. Jeg havde slet ingen fornemmelse af at have sovet.
Mine hofter gjorde ondt naar jeg laa paa siden, nogen klappede kortvarigt, tilsyneladende for at komme snorken til livs, og folk syntes at rende paa lokum hele tiden.
Til sidst taenkte jeg at nu maate alle da snart have vaeret ude at tisse. Vi var omkring 30 personer i sovesalen.

Pludselig saa jeg at nogen var ved at klaede sig paa. Maaske havde jeg sovet ind imellem alligevel.

Afgang i flok

09.09.06 | 7:30 | Tim

Vi startede ud fra Astorga ved halv otte-tiden, hvilket desvaerre betoed at vi mere eller mindre havnede i en flok.
Det fungerer ikke rigtigt, naar man tyderligt kan hoere snak baade foran sig og bag sig.

Min hofte plagede mig stadig, og jeg maatte stadig halte mig igennem de foerste par kilometer.

Orbigo - nu med hoftesmerter

08.09.06 | 12:00 | Joachim

Efter morgenkaffen hos Socorro og vagtskiftet med de to midaldrende polske kvinder, begav vi os paa vej mod Orbigo.
Vores oprindelige plan var at gaa de cirka 12 kilometer paa vores totalt smaderede foedder, saa da vi naaede frem satte vi os paa torvet i skyggen under et trae og rodede med vores bentoej.

Lidt laengere nede af gaden var et albergue - refugium, vandrerhjem…kald det hvad du vil - og de havde Internetadgang!
Tim og jeg satte os til at oploade billeder fra kameraet og skrive loes paa bloggen mens Mike Oldfield anno 1981 droenede ud af hoejtalerne.
En meget stressende oplevelse, men damen i receptionen noed musikken saa vi naennede ikke at slukket for skidtet selv om musikanlaegget stod i det rum vi sad i.

Nu skal ingen komme og sige at det kun var vores foedder den var gal med; Tim havde klaget over en heftig muskelspaending/krampe/forstraekning/gammelmandssyndrom i sin venstre hofte, saa efter at have brugt to timer paa at oploade billeder og blogge og lytte til Oldfield, gik vi paa jagt i Orbigo efter et apotek (som havde aabent…folk hernede holder fri mellem 14- 17 hvor de ligger og stener - og det kunne vi godt laerer noget af)…

Naamenaltsaa - vi fandt et apotek og Tim fik koebt noget creme fuld af Ibuprofen som tilsyneladende fik hans hofte til at blive god igen…og saa syntes han pludselig at de 12 kilometer til Orbigo sguda var alt for lidt og vi kunne da sagtens gaa laengere og paa denne her maade naaede vi jo ikke end skid!