Foerste etape

21.07.07 | 18:40 | Tim

Dagen startede kl. 6, hvor Felix boed paa kaffe og kiks, breakfast basic stod der paa en seddel. Vi nappede bare en kop kaffe, eftersom vi begge var ivrige efter at komme afsted. Vi var jo kommet for at gaa!

Og det kom vi til. Allerede paa denne foerste etape kunne vi konstatere, at El camino del norte er smukkere, mere oede og vaesentlig mere udfordrende en el camino francés.

Op og ned ad mere eller mindre stjele bjerge, til tider paa smalle stier, men naesten hele tiden en fantastisk udsigt.

Da vi omsider kom over toppen af det sidste bjerg paa dagen etape, blev vi moedt at et fantastisk syn.

Udsigt til San Sebastian

Vi var enige! Efter en kort men haard nedstigning, blev efterfulgt af en iskold cola og en soppetur paa stranden.

Herefter gik turen igennem byen til et albuerge, som ligger i udkanten af San Sebastian.

Op på fars pilgrimshat

09.09.06 | 9:00 | Joachim

Et stykke udenfor Astorga gjorde vi holdt ved en superhyggelig gaard med udsigt til dejligt landskab.

Inde paa gaardspladsen blev der budt velkommen med kaffe og sager - hvis man var til det.

Her stoedte vi saa lige paa Gunhild der - paa aegte soenderjydsk maner - hun er fra Haderslev - havde siddet og soebet kaffe.
Hun er naturligvis en benhaard dame saadan at gaa hele Caminoen.

Vi snuppede ogsaa en kaffe - og Tim sagde at det vist var paa tide at jeg koebte et regnslag for hvis det begyndte at regne saa kunne jeg god risikerer at blive vaad og det havde jeg slet ikke taenkt paa hjemmefra saa jeg jeg gik ud i porten paa gaarden for at shoppe.

Her var et lille udsalg af pilgrimssager - og naturligvis et stempel og en stempelpude.
Alle steder som ligger langs pilgrimsruten har deres eget stempel, saa pilgrimmene kan faa stemlet deres pilgrimspas og derved dokumenterer overfor de kirkelige autoriteter i Santiago at de faktisk har bevaget sig paa pilgrimsruten…

Nuvel - jeg smuttede ind i porten og koebte et regnslag i - og en hat!

Morgenkaffe hos Socorro

08.09.06 | 8:30 | Tim

Efter godt en times vandring faar vi oeje paa et skilt, der antyder at man kan faa kaffe, 50 m nede af en sidevej.

Vi gaar derned og begynder at afmontere vores pik-pak foran et privat hus. Et oejeblik efter kommer en lille goende hund ud, efterfulgt af en meget spansktalende kvinde.

Vi fik, efter lidt tids fakter, fattet at vi skulle foelge med hende ind i garagen. Her stod et bord og nogle stole, ved siden af bilen, hvor hun aabenbart trakterede med kaffe og hjemmelavede donuts.

Udover kaffen og kagerne, kunne hun ogsaa stemple vores pilgrimspas, hvilket man aabenbart ogsaa goer andre steder end hvor man overnatter. Men da hun saa at vi var startet i Leon, var hun tydeligvis ikke synderligt imponeret. Hun havde selv gaaet caminoen, hele vejen, 2 gange.
I det hele taget var hun ikke saadan at imponere. Joachims navn blev udtalt paa spansk, efter at det blev skrevet ned, men “Tim” mente hun slet ikke var et navn.

Det varede ikke laenge foer der kom et par polske pilgrimme til, for at afloese os maaske, saa vi pakkede vores grej, takkede mange gange, paa spansk, og begav os paa vej.