Glaedelig gensyn i Samos

14.09.06 | 16:00 | Tim

Stille aften i Samos. De kaotiske tosser kom selvfoelgelig for sent, til at kunne faa en rundvisning paa klosteret.
Saa vi koebte noget broed og lidt paalaeg, og satte os uden for klostret.
Vi spiste og hyggede os, hvorefter vi hoppede i seng, vistnok omkring 21.30.

Det regnede let her til morgen, men det var ikke spor koldt.
Naeste stop er Sarria, hvor vi laegger det seneste billeder op.

Vi har ogsaa lagt nogle billeder ind paa de tidligere indlaeg, saa det er muligt at faa en ide om hvor de forskellige billeder hoerer til.

Alene til Samos

14.09.06 | 14:00 | Tim

Det var koldt, moerkt og taaget da tog afsted.
Vi maate tage regnslag paa for ikke at blive kolde paa brystet.

Ved ankomsten til Triacastela var foerste prioritet at finde en laege til Joachims ben, hvilket lykkedes med lidt lokal hjaelp.
Der var foerst tid kl. 13.30, saa vi spiste morgenmad og aftalte at moedes i Samos senere paa dagen.

Jeg koebte mig en vandrestav, og begav mig afsted uden min foelgesvend.
At gaa alene var fint nok, men ved ankomsten til klosteret i Samos, foelte jeg mig temmelig ensom.

Refugiet paa klosteret var endnu ikke aabent, men jeg fik love at smide min rygsaek, og kunne saa komme igen en time senere. Tid til kaffe og skrive et par postkort.

Efter at have skrevet mig ind, lagde jeg mig paa sengen og hvilede benene. Spekulerede paa om Joachim kom tilbage med en melding om at vaere noedt til at tage hjem. Sov lidt.

Skal Joachim have sat sit ben af?!

14.09.06 | 13:30 | Joachim

…eller hvad?!

Efter afgangen fra Fonfria del Camino stod det ret klart for mig at jeg max kunne gaa 10 kilometer uden at det skulle ende med at mit venstre ben skulle saettes af (hvem siger at maend er overdramatiske naar de er syge?!).

Achillesenen gjorde ret ondt og en del af min fod var svulmet ret meget op - betaendelse.
Efter at have faaet en aftale i (laege)hus i Triacastela aftale Tim og jeg at han skulle gaa videre til klosteret i Samos alene og saa ville jeg komm humpende efter ham naar laegen havde gloet paa min fod. Det var endog paa tale at jeg skulle tage bussen til Samos hvis det blev for sent eller hvis jeg var blevet erklaeret invalid.

Saa galt gik det nu ikke; i laegehuset fik jeg tip-top behandling af to kvindelige laeger paa én gang. Den ene kunne ikke tale engelsk saa den anden traadte til og oversatte.
De sagde indledningsvis at jeg skulle holde mig i ro i nogle dage…og saa spurgte de mig bagefter om jeg virkeligt havde taenkt mig at holde mig i ro.
Det havde jeg naturligvis ikke, og saa grinede de indforstaaet (aandsvage pilgrimme) og gav mig omhyggeligt gav 3x bandage paa, og jeg forlod laegen som en glad mand.
I regnvejr.

Og saa gik det ellers over stok og sten til Samos. Bandagen stoettede virkeligt godt…og saa skal man jo heller ikke underkende ‘barn faar plaster paa og leger videre’-effekten…

Turen til Samos var smuk og jeg var i fantastisk humoer.
Men da jeg kom frem kunne jeg ikke finde indgange til klosteret som alberguet skulle i, og jeg maerkede savnet af min makker. Ingen sparring dér.
Jeg fandt dog indgangen - og Tim.