Skal Joachim have sat sit ben af?!

14.09.06 | 13:30 | Joachim

…eller hvad?!

Efter afgangen fra Fonfria del Camino stod det ret klart for mig at jeg max kunne gaa 10 kilometer uden at det skulle ende med at mit venstre ben skulle saettes af (hvem siger at maend er overdramatiske naar de er syge?!).

Achillesenen gjorde ret ondt og en del af min fod var svulmet ret meget op - betaendelse.
Efter at have faaet en aftale i (laege)hus i Triacastela aftale Tim og jeg at han skulle gaa videre til klosteret i Samos alene og saa ville jeg komm humpende efter ham naar laegen havde gloet paa min fod. Det var endog paa tale at jeg skulle tage bussen til Samos hvis det blev for sent eller hvis jeg var blevet erklaeret invalid.

Saa galt gik det nu ikke; i laegehuset fik jeg tip-top behandling af to kvindelige laeger paa én gang. Den ene kunne ikke tale engelsk saa den anden traadte til og oversatte.
De sagde indledningsvis at jeg skulle holde mig i ro i nogle dage…og saa spurgte de mig bagefter om jeg virkeligt havde taenkt mig at holde mig i ro.
Det havde jeg naturligvis ikke, og saa grinede de indforstaaet (aandsvage pilgrimme) og gav mig omhyggeligt gav 3x bandage paa, og jeg forlod laegen som en glad mand.
I regnvejr.

Og saa gik det ellers over stok og sten til Samos. Bandagen stoettede virkeligt godt…og saa skal man jo heller ikke underkende ‘barn faar plaster paa og leger videre’-effekten…

Turen til Samos var smuk og jeg var i fantastisk humoer.
Men da jeg kom frem kunne jeg ikke finde indgange til klosteret som alberguet skulle i, og jeg maerkede savnet af min makker. Ingen sparring dér.
Jeg fandt dog indgangen - og Tim.

Rabalder i Rabanal

10.09.06 | 6:30 | Joachim

Opvaagning i Rabanal kan vaere haard kost naar man hedder Joachim og har sovet meget taet sammen med 12 mennesker i et lille rum.

Tim vaekkede mig kl. 4 og sagde at saa var det op.
Derefter valgte han at kigge paa mit ur - han gaar naturligvis ikke med ur selv - og sagde at klokken var 4 og at det maaske nok var lige tidligt nok at staa op saa jeg kunne bare sove videre.

Se - jeg synes jo at det er den helt forkerte raekkefoelge at goere tingene i, men jeg er ogsaa udpraeget b-menneske og Tim er typen der normalt vaagner af sig selv paa det klokkeslag han skal op.

Nuvel - no hard feelings - jeg vendte mig om og sov videre til kl. 6.15, hvor han igen vaekkede mig.
Denne gang var det alvor og mens jeg baksede med min sovepose og min undertroeje og mit haandklaede og mine gaa-bukser og mine sko og alt mit forpulede lort i moerket, blev jeg mere og mere rasende!

Til sidst smed eg hele lortet ude paa trappen til 1. sal ude i foyeren saa det fyldte fire trin, og mens jeg sad og pakkede min rygsaek og pakkede den om igen sendte jeg onde blikke til de formastelige som vovede at bruge MIN trappe til at gaa paa!
Naar jeg nu skulle sidde og pakke.

Naa - gang i bentoejet, og ud af Rabanal i tusmoerket og den dejligt koelige morgenluft.

Ude paa ruten er det svaert at bevare et daarligt morgenhumoer laenge - selv for en garvet morgengnaven person som mig. Specielt sammen med Tim er det svaert. Vi har kendt hinanden i 26 aar og har tonsvis af faelles oplevelser og jokes med i baggagen.
Faktisk griner vi ret meget, og er jaevnt platte.

Saa kom vi til Spanien

06.09.06 | 17:00 | Tim

Hverken Joachim eller jeg er skide gode til at planlaegge, saa vi havde selvfoelgelig ikke overvejet hvordan vi skulle komme videre fra, den meget lille, Valladolid lufthavn.
Prisen for denne manglende evne var at vi, ifoelge herren i informationsskranken, som vist var ansat af busselskabet Aena, skulle booke saeder paa den direkte bus til Leon.
Ud af tre afgange den dag, kunne vi foerst faa plads paa den sidste, kl. 23.15.

Vi bookede pladsen, men gad ikke vente 6 timer i lufthavnen, saa vi besluttede at varme op til caminoen, ved at gaa de 11 km ind til Valladolid, og se om vi kunne komme videre med tog derfra.
Vi kunne trods alt naa at tage en taxa tilbage til lufthavnen, hvis intet andet var muligt.

Yderligere 4 km inde i byen fandt vi omsider banegaarden, og ankom et kvarter foer det direkte tog til Leon afgik.
Der var lige tid til en bocadillo og en cola.

Vejen til Valladolid: