Carmen og Biker-Jens i Xan Julian

16.09.06 | 15:00 | Joachim

Afgangen fra Portomarin og vores totalt i orden hotelvaerelse, foregik tidligt om morgenen og det var moegtaaget og fugtigt.

Udgangen af byen foregik over en meget smal men meget hoej bro over en lettere udtoerret flod der loeb udenfor byen:

Efter et par timers march var det stadig taaget og fugtigt, hvilken var en anelse usaedvanligt fordi den slags suppe plejede at lette op ad formiddagen.

Vi havde sat os som maal at naa til Palas de Rei.
Tim havde koebt en knaebind i Samos og jeg havde koebt nogle Ibuprofen hestepiller paa 600 mg, saa trods det at Tims knae stadig gjorde knuder, var humoeret hoejt.

Da vi ankom til Palas de Rei var der fuldt booket paa alberguet, og i stedet for at vade rundt og lede efter anden overnatningsmulighed, besluttede vi os for at gaa videre og se hvad som skete.

Og saa skete der noget godt ca. 3 km udenfor byen - i Xan Julian.
Hér regerede Carmen et privat albergue og det gjorde hun godt.

Smilende og venlig tilboed hun aftensmad, overnatning og morgenmad til 20 euro, og specielt jeg faldt for hendes charme.
Jeg var ellers ved at vaere godt smadret og muggen, men da hun smilede saa livede jeg op.

Og saa var der lagt i ovnen til lokal raahygge; hende mand var tidligere biker og havde blandt andet koert paa kvaern igennem Europa. Han kunne ikke engelsk, men havde et usaedvanligt godt kropssprog og en fantastisk mimik saa jeg sad i baren en halv times tid og sluderede med ham. Via fagter og mimik. Rimeligt underholdende.

Efter aftensmaden smed han pludselig en lille pjusket killing paa bardisken og gav den noget maelk.

Denne her gamle socialist-biker-aktivist viste sig at vaere vild med katte, og viste mig billeder af tre killinger som han havde haft, mens han fortalt om deres forskellige temperament - via kropssprog :)

Jeg aergede mig en kort stund over at jeg ikke havde nogle billeder med af mine katte…men alright…kun i kort i tid; jeg er jo ikke helt idiot!

Carmens Place var absolut et hit for mig paa turen her.

Ah, peregrino!

08.09.06 | 21:00 | Tim

Naar man er ankommet til en by, og alle har skiftet toej, kan man altid genkende en peregrino - pilgrim - paa maaden de gaar, rejser og saetter sig.
Man hilser selvfoelgelig.