Arkiv for kategorien 'dag 4 - 25 km'

Daarlig forbindelse

10.09.06 | 22:52 | Tim

Vi smider altsaa ikke billeder op i dag. Denne forbindelse sutter helt vildt.

Morskab i Molinaseca

10.09.06 | 16:00 | Joachim

Refugiet i Molinaseca laa et lille stykke ud igennem byen, men var en fantastisk blanding af hoestbal og campingplads og udendoers sovesal.

Vi valgte en koejeseng udenfor under halvtaget.

Den aeldre herre der tog imod os paa refugiet mente absolut at det var godt valg, og i al beskedenhed saa tror jeg han havde et lille crush paa mig.
Det var tydeligt at han var homoseksuel, og jeg fik baade klem paa armen og blide dask paa ryggen da han vise herlighederne frem. Sovepladserne altsaa.

Vel installeret fandt vi ud af at refugiets 1. mand Alfredo - der sad ude paa den store terrasse med udsigt over teltene - ikke bare styrede sovepladser men ogsaa et velfungerende fadoelsanlaeg!
Efter 105 kilometer syntes vi jo nok at vi havde fortjent en oel.

Vi fik ham paa taerene - han sad med dem i en balje - og han lod hanen loebe.
En euro for en fadoel (den bedste vi nogensinde har faaet) er guf for en toerstig pilgrim saa vi blev hangende paa terassen og fik foelgeskab af ‘Vera’ fra Belgien.

Hendes rigtige navn er kendt af redaktionen…men det er hollandsk saa vi kan ikke huske det.

Hun kom for at nasse en smoeg fordi hun netop var stoppet med at ryge 4 timer forinden.
Nuvel - en pilgrim i noed bliver naturligvis hjulpet af en anden pilgrim, og hun kvitterede med et par af de billige og kolde fadoel, saa aftenen endte lidt teenageagtigt med at jeg taagede rundt i en fadoelsbrandert og snakkede med nogle polske piger, mens den aldre herre der havde taget imod os, gik syngende forbi mig og nappede mig i kinden.

Hvem siger at det er kedeligt at vaere pilgrim og have oemme foedder?!

UPDATE 18.07.2007
El famoso hospitalero Alfredo
Vi fandt senere ud af at vores hospitalero Alfredo er en berømthed på caminoen. Han skulle bl.a. have mødt den nuværende pave, da den blot var kardinal.

Fandt et billede på nettet af den berømte Alfredo.

/Tim

Glæden ved de små ting

10.09.06 | 15:30 | Joachim

Saa landede vi endeligt i Molinaseca.
Foerste syn: vand!
Rigtigt, aegte loebende vand i rigelige maengder.
En bred kilde-flod loeb igenenm byen og vi styrtede over en bro ned paa en graesplaene hvor vi smed fodtoejet og dyppede de let opsvulmede og meget varme syrebasser i floden (den bedste vi nogensinde har dyppet dem i).

Ok, vandet var koldt.
Efter et par minutter hvor vi har staaet og lignet et par beskidte pilgrimsidioter blev det rigtigt koldt og saa begyndte det at goere ondt i foedderne paa en ny og spaendende maade.

Derfor var vi noedt til at smide os i graesset i solen og bare nyde livet.

Pilgrimstilvaerelsen er slet ikke saa ringe.
Smaa ting begynder at faa stoerre og stoerre betydning - og 20 minutter i graesset mens foedderne toerrer og kommer sig ovenpaa 25 km er en af de smaa ting der bliver store.

Hold hovedet koldt

10.09.06 | 12:30 | Tim

Vi stoedte paa et par andre danskere som havde vaeret paa Caminoen i 23 dage.
Inden de gik videre, vred de deres hatte op i vandposten paa torvet.

Genialt. Den skik tog vi til os.

Lamme laar

10.09.06 | 12:00 | Tim

Samtalen paa vejen synes at forstumme som dagene gaar.

Udsigten er fantastisk. Bjergene bugter sig i horisonten, og en lejlighedsvis miniaturelandsby skimtes laengere nede.

Turen til Molinaseca var 25 km ned af et bjerg i bagende sol. Det saetter sig i laarene.

Undervejs stoppede vi i en lille landsby og koebte en hjemmelavet bocadillo - den bedste vi nogensinde har smagt.
Den blev lavet mens vi ventede, af en rar lille dame, som brugte ordet “bueno” adskellige gange mens hun omhyggeligt placerede skiver af skinke og ost paa broedet.

Rabalder i Rabanal

10.09.06 | 6:30 | Joachim

Opvaagning i Rabanal kan vaere haard kost naar man hedder Joachim og har sovet meget taet sammen med 12 mennesker i et lille rum.

Tim vaekkede mig kl. 4 og sagde at saa var det op.
Derefter valgte han at kigge paa mit ur - han gaar naturligvis ikke med ur selv - og sagde at klokken var 4 og at det maaske nok var lige tidligt nok at staa op saa jeg kunne bare sove videre.

Se - jeg synes jo at det er den helt forkerte raekkefoelge at goere tingene i, men jeg er ogsaa udpraeget b-menneske og Tim er typen der normalt vaagner af sig selv paa det klokkeslag han skal op.

Nuvel - no hard feelings - jeg vendte mig om og sov videre til kl. 6.15, hvor han igen vaekkede mig.
Denne gang var det alvor og mens jeg baksede med min sovepose og min undertroeje og mit haandklaede og mine gaa-bukser og mine sko og alt mit forpulede lort i moerket, blev jeg mere og mere rasende!

Til sidst smed eg hele lortet ude paa trappen til 1. sal ude i foyeren saa det fyldte fire trin, og mens jeg sad og pakkede min rygsaek og pakkede den om igen sendte jeg onde blikke til de formastelige som vovede at bruge MIN trappe til at gaa paa!
Naar jeg nu skulle sidde og pakke.

Naa - gang i bentoejet, og ud af Rabanal i tusmoerket og den dejligt koelige morgenluft.

Ude paa ruten er det svaert at bevare et daarligt morgenhumoer laenge - selv for en garvet morgengnaven person som mig. Specielt sammen med Tim er det svaert. Vi har kendt hinanden i 26 aar og har tonsvis af faelles oplevelser og jokes med i baggagen.
Faktisk griner vi ret meget, og er jaevnt platte.