Arkiv for kategorien 'Planlægning'

Det tager kun 5 minutter at handle i Netto

02.09.06 | 17:04 | Joachim

…men ind imellem så løber man jo altså på nogle interessante mennesker, og så trækker det ud.

Som nu for eksempel her i eftermiddags i Netto i Matthæusgade på Vesterbro.
Sådan henover kødpålægget stødte jeg ind i min ex-svigerinde og hun spurgte hvornår jeg skulle på pilgrimsturen (velinformeret som hun nu er).
Jeg svarede at det var nu på tirsdag, og pludselig brød en pige så ind og sagde at hun skam lige havde gået på Camino’en og så endte jeg med at stå og snakke med hende i 20 minutter.

Hun hedder Linda og har sin egen historie og tilhørende billeder liggende her.
Jeg fik linket på en seddel:
Lindas netsted

Og så kender hun vist også Eline der har blogget om sin gåtur og ikke mindst forberedelserne til den - for ikke at nævne hendes ømme knæ.

Jeg føler mig allerede som medlem af et broder(søster?)skab.
Og jeg er ikke engang kommet afsted endnu.

Kolde kontanter

01.09.06 | 15:44 | Tim

Har været i Forex og købe Euro i dag.

Jeg læste et sted at en tommelfingerregel sagde, at man skulle budgetere €1 per kilometer, så jeg nappede 300 af slagsen.

Man kan vel ikke forvente at refugierne tager imod internationale betalingskort.

Kosmisk assistance

31.08.06 | 19:11 | Tim

Ifølge vores fælles horoskop, og vores fælles yndlings astrolog, er der alle mulige chancer for at få en god start på vores rejse.

Hans påstand er nemlig, med næsten videnskabelig påviselighed, at universet er med os og heldet vil tilsmile os.

Det kan ikke gå galt.

What happens to buttered toast when it accidentally falls off a table? According to folk wisdom, it’s more likely to land buttered face down, and hence create a bigger mess than if it had fallen dry side down. In a research paper published in the *European Journal of Physics,* Robert A. J. Matthews scientifically verified that this folk wisdom is accurate. Or at least it is when conditions are normal. But conditions are far from normal for you, Scorpio. Cosmic assistance and good luck are flowing your way in such abundance that they’re rendering some laws of nature temporarily irrelevant. If you knock your toast off the table each morning for the next 15 days (and it’s quite possible you will, given how excitable you are), it’s not likely to ever fall butter-side down.

Ændring i rejseplanen

31.08.06 | 17:20 | Tim

Restriktionerne i Londons lufthavne betyder at vi ikke kan have vores pik-pak med som håndbagage, og derfor ikke kan nå vores forbindelse til Valladolid.

Ryan Air tager £25 i gebyr hvis vi vil ændre afgang, og billetten koster £17 - ikke nogen fed forretning.

Så den billigeste løsning er at kassere den oprindelige billet til Malmø, som iøvrigt kun kostede 6 kr. + skatter, og tage med EasyJet fra Kastrup tirsdag aften i stedet. Ca. 500 kr. per næse.

Det betyder dog at vi må overnatte i London, eller på anden måde få tiden til at gå.

Pilgrimsklar?!

31.08.06 | 11:49 | Joachim

Så er jeg stort set klar til at hoppe ombord på et terrortruet fly til Spanien.
Om jeg er klar til at gå 300 kilometer er en anden sag.

Jeg har nu købt rygsæk, letvægtssovepose og sko - og har ovenikøbet prøvet at gå i skoene. Smart, har jeg hørt.

Det eneste jeg mangler er en smart (jungle)hat.
Har forestillet mig at smutte hen på et overskudslager og købe sådan en kæk model, men er der nogen der har andre gode foreslag?!

Jeg har set på nogle proffe spejdermodeller men nægter altså at give kr. 400 for en skide hat!

Terrortruslen rammer pilgrimme

29.08.06 | 23:47 | Tim

Skrappere restriktioner for håndbagage på fly som afgår fra London, giver os tydeligvis problemer.

Ikke nok med at de har reduceret omfanget på håndbagagen, så tillader de hverken kosmetik, toiletgrej, engangslightere eller barberskum i kabinen.

Læs mere om restriktioner på Ryan Air’s hjemmeside.

Det tyder på at vi må forvente at skulle aflevere vores rygsække, og så krydse fingre for at vi kan nå flyet fra London.

Spændende…

16.05.06 | 18:56 | Tim

Min fede hatSå har jeg fået mig en fed hat, til at skærme for solen på vores vandring.

Ligesom støvlerne forekom det mig en god ide at anskaffe den i god tid, så den kan gås til i løbet af sommeren.

Hatten, som er af fabrikatet Sea To Summit, er købt hos Spejdersport for 200 kroner.

Så er det dit træk, buddy!

Småt er godt

10.04.06 | 19:12 | Tim

Da der kun er 55 min. at gøre godt med i Standsted, har jeg her læst mig til at det er klogest at medbringe sit pik-pak som håndbagage.

Det betyder at rygsækken max. må være 55 x 40 x 20 cm, og ikke må veje mere end 10 kg, hvilket nok kan løses ved at spænde den sammen med remme, og smide den i en plastiksæk.

Pilgrimspas

04.04.06 | 20:35 | Tim

I dag ankom pilgrimspassene fra Foreningen af Danske Santiagopilgrimme.
Er man ikke medlem af foreningen, kan et pilgrimspas erhverves for kr. 50. Medlemmer slipper med 25.